Køb af brugte paller
Har du lige fået et kæmpe parti med varer hjem, og står med 200 paller du gerne vil af med? Hos Provipal køber vi gerne dine brugte EUR paller og andre træpaller i alle kvaliteter. Der hvor andre ser affald, ser vores dygtige lagermedarbejdere merværdi og mulighedet for nyt salg. Ikke smid dine gamle paller til forbrænding, det er en skidt beslutning for din bundlinje, vores omsætning og ikke mindst miljøet. Lad os købe dem, og give træpallerne nyt liv og nye kunder uden at belaste miljøet unødigt. Endelig afregning sker først når pallerne er kigget efter af vores erfarne lagermedarbejdere, og prisen vil variere afhængig af antal, kvalitet og tilstand.
Salg af brugte paller
Står du og mangler paller her og nu, og har gods som ikke nødvendigvis er tungt eller skal transporteres langt? Så har vi brugte paller på lager, og kan imødekomme de fleste ordrer fra dag-til-dag, dog med forbehold for generel efterspørgsel i markedet. Køber du dine brugte EURO paller hos os, kan du være sikker på, at kvaliteten er som den skal være. Vores lager tager kvaliteten i arbejdet meget alvorligt. Vi sender udelukkende paller af høj kvalitet ud fra vores lager og bruger hellere for meget end for lidt, når en palle skal sorteres og klargøres til en ny kunde.
Brugte engangspaller
Har I lige modtaget et stort parti varer og har brugte engangspaller i overskud? Lad være med at smide dem ud eller give dem væk som brænde. Provipal ApS opkøber alle typer brugte engangspaller og tilbyder gerne at komme og afhente større partier af engangspaller i alle størrelser - og efter sortering og kvalitetsvurdering, overfører vi pengene direkte til jer. Det er dog vigtigt, at pallerne stadig er i ét stykke. Små skader og kvalitetsbrister kan vi imidlertid hurtigt udbedre. Vi er interesserede i alle størrelser og kvaliteter af brugte engangspaller, da vi har stor efterspørgsel efter billige brugte engangspaller i både 40x60 cm, 60x80 cm, 120x80 cm og 120x100 cm.
Brugte plastpaller
Brune plastpaller i 40x60 cm er en standard palle hos Provipal ApS og vi er derfor lagerførende i denne type plastpaller. Plastpallen er et godt alternativ til en træpalle, når varer skal eksporteres, specielt til lande som har strenge krav til importen af træ. Den brune plastpalle bliver brugt som byttepalle i Danmark, og bliver specielt brug i detailhandlen, hvor de ofte står i butikkerne med varer på.
Brugte DS-paller
Hvis du har brug for brugte DS paller, så har vi også altid mulighed for at skaffe det. Vi har mange DS-paller i vores netværk, både brugte og nye, og kan altid lave et tilbud til jer på brugte halvpaller.
Brugte specialpaller
Har I lige investeret adskillige budgetressourcer i paller til de sidste nye store maskiner og står I nu med en stabel, som man tilsyneladende kun kan bruge som brænde? Fortvivl ikke. Provipal køber brugte specialpaller i alle typer og kvaliteter. Vores lager er certificeret til reparation og genopretning af skadede paller, og vi vil gerne give dine gamle specialpaller nyt liv, så de kan genanvendes hos en ny kunde. Lad derfor ikke dine gamle specielle paller samle støv eller blive til brænde. Kontakt i stedet os, og få et godt tilbud på dem, du har stående. Vi giver en god pris, og kan sørge for afhentning i hele landet. Efter afhentning vil dine brugte specialpaller blive undersøgt og kvalitetsevalueret på vores lager og herefter får du en prisvurdering per palle.
Reparation af paller
Provipal ApS er godkendt af EPAL til at reparere EUR-paller. Vi bliver kontrolleret uanmeldt flere gange om året for at sikre, at vores pallereparationer følger reglementet fra EPAL. Defekte og beskadigede paller er en uundgåelig del af en aktiv produktion. Ved daglig brug er det næsten ikke til at undgå, at en stak paller vælter eller bliver påkørt af en truck. Men det er vigtigt at huske, at en defekt eller beskadiget palle skal repareres, før den atter må anvendes. EPAL er et beskyttet varemærke, derfor må EUR-paller fra EPAL udelukkende repareres af virksomheder, som har fået udstedet licens til reparationsarbejde af EPAL. Det vil sige, at det er ulovligt for virksomheder at reparere EUR-pallerne, hvis ikke der forligger en officiel godkendelse fra EPAL.