Nye paller
Provipal ApS er lagerførende i nye paller, uanset om du har brug for 50 stk. eller 500 stk. Fra vores lager i Vojens bliver pallerne pakket og klargjort til levering, så du kan være sikker på, at de paller, du modtager, er i topkvalitet, og overholder gældende standard.
Engangspaller
Provipal ApS kan producere engangspaller i alle størrelser, men er også lagerførende i standardstørrelser. Her kan vi som regel levere indenfor 1-2 dage, afhængig af mængden af engangspaller du skal bruge. Provipal ApS kan også producere en engangspalle i den størrelse og tykkelse, som matcher netop dit behov.
Brukte paller
​Hos Provipal er vi altid på udkig efter at købe gamle, brugte paller, og det er næsten uanset tilstand og kvalitet. Så ligger du som virksomhed inde med nogle gamle træpaller, du gerne vil sælge, så tag endelig kontakt til os. Om det er 200 eller 1000, så skal vi nok komme frem til en god aftale for dine paller. Vi kan naturligvis afhente i hele Danmark ved salg af større mængder. Vi køber ikke paller fra private.
Pallerammer
Står du med gods, der ikke kan emballeres ordentligt eller en maskine, der skal eksporteres til udlandet? Så er pallerammer løsningen. Provipal har rammer til alle paller, og vi sælger dem både nye og brugte. Vores pallerammer er varmebehandlet, og kan købes i små og store partier. Kvaliteten er i top, og de er solidt bygget og kvalitetstestet af vores leverandører.
Masonitplader
​Provipal ApS er lagerførende på masonitplader i 3mm inden for standard pallemål. Andre størrelser kan vi også sagtens håndtere med en leveringstid på 1-2 uger, afhængig af sæson og generel efterspørgsel. Masonitplader anvendes til mange formål, og bliver ofte brugt som underlag, mellemlag eller låg ved stabling/pakning af varer. De gør pallen mere stabil, og yder god beskyttelse til dit gods, også hvis du nøjes med at filme pallerne. Her kan pladerne nemlig bruges som sidebeskyttelse, og dermed minimeres risikoen for tryk eller transportskader på siden.